Vega Tolosa

Vores vinhuse

Freyburger
(Alsace)
Poggerino
(Chianti)
Vega Tolosa
(Spanien)

Vega Tolosa

Tolosa-familien har dyrket vin siden 1905, og idag er vingården ejet og drevet af tredje generation. Med over 80 år gamle vinstokke, gemmer markerne også på en lang historie.

Med hele 200 hektarer, har Vega Tolosa idag en relativ stor produktion. De dyrker klassiske, velkendte druesorter, men også lokale varianter. Til fremstilling af deres hvidvine har de plantet Chardonnay, Sauvignon Blanc, Viognier og Moscatel, mens de røde sorter omfatter Tempranillo, Syrah, Cabernet Sauvignon, Merlot, Garnacha Tintorera samt den lokale drue, Bobal, der ender i en kraftig og mørk vin.

Markerne ligger på et plateau i 750 meters højde, 120 km fra Middelhavet. Disse forhold betyder, at temperaturen falder betydeligt om natten. De kølige sommernætter får druerne til at modnes langsommere, hvilket er nødvendigt i det ellers varme klima.

Jordbunden i området er meget ensartet og består af to lag; Det øverste er en blanding af ler, grus og sand, og det nederste er mere kalkholdigt og bidrager til vinenes mineralske udtryk.

I 1998 byggede familien en ny bygning til vinfremstilling, som kombinerer nye teknologier med klassiske metoder. Vinene gærer naturligt, og de stoler generelt på at lade naturen gøre arbejdet. Desuden understøtter de biodiversiteten ved at plante forskellig vegetation i markerne, hvor dyr og insekter kan trives.

Chateau Lagarette - Bordeaux - økodruen.dk
Chateau Lagarette - Bordeaux - økodruen.dk

Vores økologiske vine fra Vega Tolosa:

Bobal Icon 2014,  kr. 95,-

Selección 2015,  kr. 65,-

Finca Los Halcones Viognier 2015,  kr. 139,-

Finca Los Halcones Bobal 2013,  kr. 139,-