Poggerino

Vores vinhuse

Freyburger
(Alsace)
Poggerino
(Chianti)
Vega Tolosa
(Spanien)

Fattoria Poggerino (Chianti):

Fattoria Poggerino er en anerkendt vinproducent i Radda in Chianti, Toscana. Vingården har siden 1988 været drevet af Piero Lanza og hans søster, Benedetta Lanza. De to søskende overtog i 1999 ejerskabet fra deres mor, Floriana Ginori Conti.

Idag står Piero for arbejdet i vinmarken, mens Benedetta driver deres bed and breakfast i poetisk smukke omgivelser og med egen køkkenhave. Selve vinproduktionen foregår i gamle stalde, der er ombygget til formålet samt en ny bygning, som er holdt i samme klassiske toscanske stil. Poggerino producerer årligt 65.000 flasker vin og desuden en lille mængde olivenolie.

Poggerino har knap 12 hektarer vin, heraf 11 hektarer sangiovese og 1 hektar merlot. Vinmarkerne ligger 400-500 meter over havets overflade og vender mod syd-sydvest. Det betyder masser af sollys og kølige nætter, som giver Piero den balance, han efterspørger. Han beskærer meget lidt i vækstperioden for at forsinke modningen, så druerne bevarer deres kompleksitet. Piero betragter bladene som vinstokkenes motor og mener, at en for hyppig beskæring stresser planterne unødvendigt.

Jordbunden varierer meget, men består primært af ler og den lokale skifferlignende "galestro" sten, som gør terroiret særligt velegnet til sangiovese-druen.

I slutningen af august eller starten af september høstes de første druer til fremstilling af rosé og spumante, mens en del af druerne efterlades på planterne til Chianti Classico. De høstes efter nogle uger, når de er fuldmodne.

Poggerino producerer vin med respekt for den jord, de dyrker. De mener, at valget af økologisk landbrug ikke altid er det nemmeste, men det rigtigste, og at økologi er måden, hvorpå deres terroir bedst kommer til udtryk, og den bedste kvalitet opnås. De prøver hele tiden at nedbringe forbruget af både kobber og svovl, hvilket er muligt takket være det tørre klima. De sprøjter ikke med pesticider og herbicider og bruger ligeledes ikke kunstgødning, men i stedet komposteret gødning fra en økologisk gård.

Wine Spectator kårede i 2013 Poggerinos Chianti Classico (2010) som nummer 18 blandt verdens 100 bedste vine.

Vores økologiske vine fra Poggerino:

Chianti Classico Poggerino 2014
kr. 189,-

Poggerino Spumante Rosé 2010
kr. 249,-

Chianti Classico (N)uovo 2013
kr. 225,-

Poggerino Rosato Aurora 2016
kr. 119,-