Om os

Om Økodruen.dk

Vi forhandler økologiske og biodynamiske vine, som vi selv har udvalgt på vores rejser til Sydeuropa, hvor vi har besøgt lokale vinbønder, som producerer vin af høj kvalitet, men ikke nødvendigvis i store mængder. Fælles for alle vores leverandører er, at de fremstiller vin med respekt for naturen. Vi importerer selv vinene, og de fleste vine findes ikke andre steder på det danske marked.

Udover vores webshop, som er virksomhedens kerne, har vi forskellige aktiviteter. For eksempel afholder vi løbende vinsmagninger og serverer vin til fester, receptioner og lignende. Læs mere om vinsmagning her.

Hvem er vi?

Økodruen ApS er stiftet i 2015 og er ejet af Jonas Kirchheiner-Rasmussen, Magnus Andersen Hjelholt og Svend Andersen Hjelholt.
Vi kommer fra forskellige brancher, men har en fælles interesse for vin, som især er inspireret af mødet med dem, der producerer vinen.

Vores tanker om økologi

Vi har et ønske om at udbrede kendskabet til økologisk vin, fordi vi tror på, at brugen af kunstgødning, pesticider og tilsætningsstoffer er unødvendig, for at lave god vin. Vi mener, at økologi burde være en selvfølge og ikke et tilvalg.

Vi betragter ikke kun økologi som et godt brand eller et moderne buzzword, men som et grundlæggende bæredygtigt princip, der formidler naturen bedre, i form af et renere produkt.

Som konventionel vinproducent har man mere kontrol over produktionen, og det er lettere at skabe en ensartet kvalitet, mens den økologiske vinbonde samarbejder med naturen, og er anderledes afhængig af den. Vi tror på, at denne afhængighed af naturen også betyder, at man passer bedre på den, og er mere optaget af vinstokkenes sundhed og dermed druernes kvalitet.

Hvis du har spørgsmål til din ordre, vil vide mere om vores produkter eller bare spørgsmål generelt, så er du velkommen til at kontakte os på mail via info@oekodruen.dk eller på tlf. (+45) 60 15 97 04

 

Samarbejdspartnere:

Mangler i en bryllupsarrangør vil vi varmt anbefale:
Maid of Honour og Maria Lyng