Château Lagarette

Vores vinhuse

Freyburger
(Alsace)
Poggerino
(Chianti)
Vega Tolosa
(Spanien)

Château Lagarette (Bordeaux)

Det lille vinslot Château Lagarette har siden 1998 været ejet af Olympe og Yvon Minvielle, hvis familie har produceret vin gennem flere generationer. Slottet, som blev bygget i 1400-tallet, er omringet af blot fire hektarer vinmarker, hvis historie går helt tilbage til romertiden. 70% af vinstokkene er over 60 år gamle beplantninger af Merlot, Cabernet Sauvignon og Malbec, som de fremstiller deres Cuvée Renaissance af, og de resterende 30% er knap 20 år gamle beplantninger af Cabernet Franc, som de bruger til deres Cuvée Cyrus. Deres terroir består af kalksten, ler, kvarts og sand, som kommer til udtryk i nogle meget elegante vine, med en god balance mellem det mineralske og frugtige.

Château Lagarette’s filosofi om vinfremstillingen har altid været at beskytte jorden og respektere den naturlige balance mellem dens mineralske, vegetabilske og animalske komponenter. De mener, at brugen af pesticider og herbicider ikke er nødvendig med den rette know-how, og betragter disse hjælpemidler som en bevidst ødelæggelse af økosystemer, motiveret af umiddelbare gevinster. De mener, at vin altid er resultatet af et unikt samarbejde mellem menneske og natur. Deres produktion har været økologisk siden overtagelsen i 1998, og siden 2003 også certificeret biodynamisk. Den biodynamiske praksis betyder blandt andet, at de sprøjter markerne med naturlige planteekstrakter, som skulle gavne vinstokkene. Desuden har de en meget bæredygtig forståelse af naturen og en idé om at alle naturlige fænomener hænger sammen i en harmonisk orden.

Alle deres vine er uden sulfitter.

Chateau Lagarette - Bordeaux - økodruen.dk

Vores økologiske vine fra Chateau Lagarette:

Lagarette Cyrus 2011
kr. 145,- 

Lagarette Renaissance 2008
kr. 199,-

Château Lagarette smagekasse
kr. 650,-

Lagarette Renaissance 2005
kr. 229,-